Livet i midten var lige umiddelbart den bedste titel jeg kunne finde, for der hvor jeg er og hvad jeg gerne vil skrive om.
Midt i livet, midt i landet, midt i et smørhul, midt i karrieren, midt i kærligheden?
Jeg har en sød mand, tre smukke og objektivt set helt almindelige unger på 5,7 og 9 år, et spændende job, et dejligt hus, et større antal dyr, et godt helbred og en god familie. Jeg er med andre ord hamrende privilegeret og det ved jeg godt det meste af tiden.
Den anden del af tiden syntes jeg det er et helvedes mas at holde sådant et cirkus flydende og overvejer om det ikke var bedre, at jeg havde fulgt den oprindelige plan og var blevet barfodsjournalist i Guinea.
Jeg skal være meget for mange de fleste af døgnets timer og sådan har jeg valgt det. Jeg var enormt lettet over at opdage, at det at få børn betød at man kom ud af sit eget hoved en stund. At jeg kunne koncentrere sig om andet end mig,mig,mig. Jeg ved ikke rigtig længere hvem denne mig er nu, - måske finder jeg ud af det en dag.
Så denne her blog kommer til at handle om livet set fra midten.
